Hvad er jordvarme og hvad bruges det til?

Jordvarme kaldes også for en geometrisk energi og er altså varmen, der kommer nede fra jordoverfladen. Det kommer fra klipperne og væskerne under jordskorpen og kan findes langt nede i jordens varme og undergrund.

 For at producere energi fra jordvarme og luftvand graves brønde en kilometer dybt ned i underjordiske reservoirer for at få adgang til dampen og det varme vand der er dernede, som derefter kan bruges til at drive turbiner forbundet med nogle elgeneratorer. 

Tør damp er faktisk den ældste form for teknologi indenfor jordvarme og tager damp ud af jorden og bruger den så til derefter direkte at drive en turbine. Planter bruger blandt andet varmt vand på højtryk i køligt lavtryksvand, mens binære planter i stedet fører varmt vand gennem en sekundær væske med et lavere kogepunkt, som derved så bliver til damp for at drive turbinen.

Hvor bruges jordvarme?

Jordvarme bruges efterhånden i over 20 lande over hele kloden. USA kan nok benævnes som den største producent af geotermisk energi på verdensplan, i og med de er vært for det største geotermiske felt på hele kloden. Energikilden er dog også udbredt særligt i Island, hvor den er blevet brugt siden 1907. Landet beskriver også sig selv som en grundlægger inden for jordvarme, da de producerer 25% af sin energi fra fem geotermiske kraftværker. Dette skyldes ligeledes de 600 varmekilder og 200 vulkaner, der er i Island.

Fordele og ulemper ved jordvarme

Jordvarme bruges som en kulstoffri, vedvarende, bæredygtig form for energi, der samtidigt giver en kontinuerlig, uafbrudt forsyning af varme, der kan bruges til at opvarme hjem og kontorbygninger og til at generere noget så simpelt som elektricitet. Geotermisk energi producerer kun en sjettedel af det CO 2, som produceres i et naturgasanlæg og er ikke en fast energikilde som for eksempel vinden eller solen typisk er.

Der er dog nogle ulemper ved energikilden. På trods af den lave CO 2 produktion indenfor jordvarme, er det alligevel forbundet med andre emissioner som blandt andet svovldioxid og hydrogensulfid. I lighed med dette, har geotermiske kraftværker været årsagen til små rystelser i det område, de opererer i, og har ligeledes også en høj startomkostning. Det beskrives også som den mest stedsspecifikke energikilde, som mennesket kender ti den dag i dagl, på grund af dets aktivitet langs jordskorpens tektoniske plader. Som sådan er det begrænset til lande som de førnævnte USA og Island, men også Indonesien og Kenya.

 

 

Kommentarer

  1. Hawdy – Renovering2010.dk Stærkt Rigtig god aften. Leonora E.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *